I Gislev har vi seniorklubben, som danner rammen om mange aktiviteter. Der er ture rundt om i landet, musikarrangementer, svampeture og foredrag m.m. I forbindelse med disse arrangementer møder man andre mennesker og får talt sammen om stort og småt.
Tidligere har de fleste af os nok haft et arbejdsliv, hvor vi har fået en del af vores sociale behov dækket. Når man kommer op i alderen, har man stadig dette behov, men må søge det dækket på anden vis. Det er her seniorklubben kommer ind.
Karen og jeg har haft stor glæde af seniorklubbens arrangementer. Samtidig med de mange gode oplevelser får vi her kontakten med lokalsamfundet holdt ved lige.



